Bestil bogen

 
Dramaet i Modelo-fængslet
Fra bogens side 85


MH-6 Litle Bird helikopter. En af de foretrukne helikoptere, når et mindre antal Delta Force-operatører skal udføre en aktion. Normalt beregnet til 5-6 personer, besætningen inklusive, men Delta sætter bænke udenpå, hvor der kan sidde tre mand på hver med fødderne på mederne.
Little Bird er hurtig, men alligevel særdeles lydløs i forhold til andre helikoptertyper. Specielt når den går i “hover” - står stille på samme sted - kan den næppe høres over almindelig gadestøj. Delta Force råder over et antal Little Birds med civil bemaling og falske halenumre til specielle opgaver.
Da de fire mand var landet på taget af Modelo-fængslet, gik de straks i gang. Mens den lydsvage Little Bird svævede bort, satte breacheren sig på hug ved kuplen over celleafsnittet og satte den formede ladning på. Den var forsynet med dobbeltklæbende tape på bagsiden, så den på sekunder kunne anbringes der, hvor  øvelserne på fængselsmodellen i USA havde vist var det rigtige sted at sprænge hul. “Red team ready to blow,” lød det i radioen gennem breacherens strubemikrofon. Det andet hold, blue team, og sniperholdet i buskene et par hundrede meter væk havde allerede meldt klar. Højt over stedet cirklede to C-130 Spectre gunships, klar til at yde ildstøtte.
Operationslederen tog over via radioen: “I have control. Stand by.” Hans nedtælling ville sætte en proces i gang, som den amerikanske præsident George Bush og hans sikkerhedspolitiske rådgiver samt i snesevis af højtstående militærfolk i USA ventede på resultatet af i neglebidende nervøsitet. På tallet “tre” ville sniperne skyde de vagtposter, de allerede havde på kornet i deres natsyns-sigtekikkerter. På tallet “to” ville blue team vildt skydende komme ræsende ned mod fængselsporten i deres pansrede mandskabsvogn og vædre den og om nødvendigt sprænge den med C-4 sprængstof. På tallet “one” ville red team udløse sprængstoffet på kuplen, og ordene, der fulgte umiddelbart efter: “Execute! Execute! Execute!” var den egentlige igangsættelse af aktionen: Red team gik ind gennem kuplen på taget, mens blue team gik ind gennem porten og skabte så megen larm og forvirring som muligt for at aflede opmærksomheden fra det, der foregik på taget over dem. USA’s prestige afhang af, at denne operation lykkedes. Hvis de ikke fik ham med ud i live nu, ville det være en slem plet på det amerikanske forsvars ære. Nu afhang det af fire mand.
Sprængningsmanden og de tre andre  krøb sammen på den modsatte side af kuplen for at undgå sprængstykker. På tallet “one” forsvandt et fint firkantet stykke af kuplen, og de fire strømmede ind ad hullet, hurtigt og flydende som vand. I modsætning til Blue Team, som skulle lave så meget larm som muligt, var deres våben lyddæmpede, og på deres gummisåler var de næsten lydløse på vej ned til anden sal, hvor Kurt Muse spændt krøb sammen i sin celle, helt klar over, at de næste minutter for ham ville betyde friheden - eller døden.
Det blev friheden, men den var ikke gratis. Da Red Team nåede op på taget igen og tilkaldte den helikopter, der havde fløjet dem ind, kom den ind over taget på få sekunder. Delta-mændene anbragte Kurt Muse mellem to shooters på sædet bag piloten, og seks Delta-folk tog plads på mederne - tre på hver. Derpå tog helikopteren højde for at flyve hen til en parkeringsplads i nærheden, hvor en pansret mandskabsvogn ventede for at bringe dem i sikkerhed.
Det blev en kort flyvetur. Så snart helikopteren var synlig over taget, blev den ramt af kraftig riffelild fra soldaterne på kasernen overfor. Piloten mistede kontrollen over den, og den halvt gled, halvt faldt ned på gaden ved siden af fængslet. Fire af de seks Delta-folk, der hang ude på mederne, blev kvæstet. Som en vingeskudt fugl lykkedes det helikopteren at bevæge sig hen ad gaden til parkeringspladsen, hvor PMV’en ventede.
Seks minutter tog det hele. Kurt Muse var uskadt. Fire Delta-folk blev såret ved helikopterens styrt - men aktionen var lykkedes.