|

Delta force hedder officielt
“U.S. Army 1st Special Forces Operational Detachment D
(Delta)” og er en af de mest hemmelighedsfulde styrker i det
amerikanske forsvar. Enheden, der tæller i alt ca. 850 mand i
tre Detachments (A, B og C) har hjemme på Fort Bragg i North
Carolina, en kæmpemæssig kaserne med over 50.000 mand. I et
fjernt hjørne af området skjuler høje elektriske hegn de
amerikanske antiterror-eksperters hjemsted og avancerede træningsanlæg.
Delta blev grundlagt i 1977 af den
legendariske oberst Charlie Beckwith for at imødegå den
stigende internationale terror. Enheden er involveret overalt,
hvor terror truer
USA, og har de seneste år indtaget en nøglerolle i jagten på
Osama bin Laden og Saddam Hussein.
|