Udvælgelsen Fra bogens side 9 |
|

Starten på en gidselbefrielse. Delta Force er netop indsat på et hustag med fastrope fra CH-47 Chinook
helikopter. Breacheren er ved at forberede sprængning af døren.
|
| Udvælgelsen af mænd til Delta Force er
måske den mest omhyggelige i nogen militær styrke i verden.
Man skal inviteres
til at deltage i optagelsesprøverne. To gange om året undersøges
papirerne på samtlige befalingsmænd og officerer i U.S. Army,
herunder specielt Rangerkorpset og Special Forces. Kun mænd,
der har udmærket sig helt
exceptionelt, og som har specielle talenter, der kan udnyttes
inden for de særlige områder, Delta Force opererer i, kan
komme i betragtning. Ud af flere hundrede tusinde vælges
hvert år omkring hundrede, som får brev om, at Delta Force
kunne være interesseret i at tale med dem. Ønsker de at tale
med Delta Force, kan de ringe til et specielt telefonnummer,
som kun er aktivt på en bestemt dato. Når samtalerne og den
øvrige udvælgelse er forbi, har kun i gennemsnit fire-fem
procent af dem, der reagerede på henvendelsen, fået
tilbuddet om at lade sig optage i Delta. |
|
| Hele processen varer i atten dage, hvor
presset konstant øges, og de efterhånden totalt udmattede mænd
ikke får mere end minimal hvile. Som afslutning skal de gå
74 kilometer på tyve timer med 35 kg på ryggen. Terrænet er
stærkt kuperet og med naturlige forhindringer.
Samtlige aspiranter er helt flade, før de starter, og i de få
timer, hvor de troede, de skulle hvile før “dødsmarchen”,
får de i stedet en ny opgave: Et par tykke militærhistoriske
værker skal læses og kommenteres på skrift, inden morgenen
gryer og marchen begynder. |
|
| Det er den slags overraskelser, der kan få
selv en stærk mand til at give op, hvis han ikke ejer den sjældne
evne, som delta Force er på udkig efter: Evnen til at kunne
fortsætte uendeligt - om nødvendigt til døden. |
|
|
|