|
Tag ingen fanger Fra
bogens side 35 |
|

Gidsler efter befrielsen (øvelse). De
har fået nylonstrips om håndleddene, er blevet
kropsvisiteret og anbragt på knæ under kraftige projektører.
De bliver ikke behandlet voldsomt, men alle
sikkerhedsforanstaltninger bliver taget for at undgå, at en
terrorist, der har skjult sig iblandt dem, kan slippe væk
eller - endnu værre - bringe en sprængladning til
eksplosion. Derfor og for at undgå, at to terrorister kan
meddele sig til hinanden, anbringes de med afstand imellem sig
på en måde, så de ikke kan se hinandens ansigter.
|
| Delta Force er det ultimative værktøj,
som regeringen kan bruge, når og hvis der ikke er anden udvej
end at dræbe terrorister. Efter reglerne er det kun personer
med våben i hænderne, der skal skydes, så hvis en
gidseltager kaster sit våben og strækker hænderne i vejret,
skal han i princippet have strips på - ikke skydes. Det kan være
et kildent spørgsmål, for hvis et gidsel foregiver
overgivelse for derefter at udløse en sprængladning, kan han
udgøre en fare for både gidsler og befriere alligevel. Under
alle omstændigheder er det sjældent, at Delta Force tager
fanger - med mindre det direkte er formålet, som f.eks. under
operationen Restore Hope i Mogadishu i 1993. Her var målet
krigsherren Mohammad Aideed og hans nærmeste rådgivere, som
skulle tages til fange. Som bekendt lykkedes aktionen ikke.
Den endte i en tragedie, hvor 19 amerikanske soldater blev dræbt,
herunder adskillige medlemmer af Delta Force. Under operation
Acid Gambit i Panama i 1989, hvor forretningsmanden Kurt Muse
skulle befries fra Modelo-fængslet i Panama City, var der en
enkelt af hans vogtere, der undgik døden ved at lægge sig
passivt på gulvet. |
|
|
|