Bestil bogen

 

Ikke uden risiko
Fra bogens side 38


Billedet til venstre:
Disse mænd er rutinerede - her går det usædvanlig hurtigt og tæt ned ad tovet. Helikopteren er en Super Stallion med Extender - den lange brændstofstuds, der stikker ud foran, bruges til optankning i luften og kan forlænge aktionsradius med mange hundrede kilometer. Med sådan en patrulje om bord kan ingen slyngelstat vide sig sikker.

 


Billedet til højre:
Soldat på vej ned ad fastrope fra en Super Stallion helikopter. Force Recon er knyttet til de Marine Expeditionary Units, der i seks måneder ad gangen gør tjeneste på krigsskibe i fjerne egne af verden. De får i den forbindelse trænet meget på, i og over vand og benyttes  på linie med Navy Seals til maritime specialaktioner.

 

 

Fastroping er aldrig uden risiko og ikke helt så nemt, som det umiddelbart kan lyde. Da Task Force Ranger den 3. oktober 1993 foretog det senere filmatiserede raid på Olympic Hotel i Mogadishu, skulle menig Todd Blackburn fra Rangerkorpset ud på fastropet fra en Black Hawk, tungt læsset med ammunition. Han ramte ikke tovet og faldt 25 meter ned på fortovet. Han var 19 år gammel og tilbragte de næste to år på hospitalet.
Force Recon træner fastroping igen og igen året rundt, og det indgår som en naturlig del i mange af deres øvelser. Derfor har de meget stor rutine i det, og jo større rutine, des mindre risiko. Men specielt under krigsforhold, hvor helikopteren kan blive ramt af skud eller komme til at foretage en pludselig manøvre, mens mændene er på vej ud, vil der altid være en risiko for uheld i netop den situation. For ikke at tale om muligheden for at blive ramt af skud på vej ned ad rebet.
Uanset risikoen er fastrope en hurtig metode, og derfor meget anvendt.