|
Hårdt for mænd og materiel
Fra bogens side 55
Pick up af en patrulje læderhalse i ørkenen efter en
patrulje. Bemærk de gule røg over helikopterens haleror:
Patruljen har holdt sig skjult, til helo’en var inden for
synsvidde, hvorefter røggranaten er blevet kastet for at
gøre det muligt for piloten
at finde dem.
| Der slækkes ikke på kravene til læderhalsene,
selv om de opholder sig i det måske ubehageligste
klima, en kampsoldat kan opleve. På trods af alle
irritationerne - heden, sveden, støvet, der kommer i
øjnene selv med støvbriller på, våbnene, der
konstant skal efterses og rengøres for støv og sand
- skal de kunne udføre det samme, som hvis
temperaturen var femten grader. |
| Særligt irriterende bliver det, når
materiellet fejlfunktionerer, hvad det gør konstant:
Radioerne svigter, når de bliver overophedede. Køretøjerne
giver op på de mest umulige steder ude i ørkenen. Når
det er sandstorm, blæser teltene omkuld, og alt
bliver sandblæst - også soldaterne. Hvis det ikke
var for den meget høje disciplin, U.S. Marines lærer
fra den første dag i korpset, ville mange give op
over for den konstante tortur fra heden og
omgivelserne. |
| De kender advarselssignalerne: Når
urinen får samme farve som æblemost, er den gal. Så
har man mistet så meget væske, at man står
umiddelbart over for et sammenbrud, der som regel
viser sig ved krampe og kan være livsfarligt. 75% af
menneskekroppen er vand, alle kroppens funktioner afhænger
af, at væskebalancen er i orden, og først når man
har mistet halvanden liter væske, føler man tørst.
Derfor skal man drikke bestemte mængder med jævne
mellemrum, uanset om man er tørstig eller ej. |
| Efter en hård anstrengelse, som f.eks.
et lynangreb gennem ørkenen, er det nødvendigt at
hvile, for at kroppen kan blive kølet ned. At gå ind
i skyggen er sjældent nogen løsning - der er ofte
endnu varmere end ude i solen. |
|
|
