|
Junglekrig
Fra bogens side 38
| Marinekorpset har haft sin andel af
junglekrige. Ikke mindst i Vietnam fik korpset sin sag
for. Og selv om de fleste konflikter i dag udspiller
sig i ørkenområder, lægges der stadig stor vægt på
træ-ning i junglekrigsførelse. En betydelig del af
denne træ-ning finder sted i Thailand, hvor USA har
en ret stor militær tilstedeværelse, blandt andet på
grund af terrortruslen. |
| Ved junglekrig er det ikke ubehaget ved
den ekstreme varme og fugt, der er problemet; det kan
man lære at leve med. Den største fare er de
sygdomme, soldater får i et sådant milø.
Hudsygdomme, bl.a. svamp og sår, der ikke vil heles,
er måske den allerstørste fjende, og
modforanstalt-ningen, at tage tøj og støvler af og
sol- og lufttørre kroppen, er en luksus, man kun sjældent
kan tillade sig. Personlig hygiejne er ekstra vigtig
under sådanne forhold, men man skal passe på, hvor
det vand kommer fra, som man vasker sig i, og sæbe
skal man bruge i sparsomme mængder, da det
nedbryder hudens evne til at beskytte sig selv. |
| Giftige planter, slanger og livsfarlige
insekter er yderligere en risiko. Slangebid er ofte
det, soldaterne frygter mest, men korrekt behandlet er
det kun omkring 1% af biddene, der medfører døden.
Malaria er stadig en af de største risici ved
at være jung- lekriger, og samtidig en af dem, det er
sværest at værge sig imod. |
|
|
