Bestil bogen

 

Manddoms-prøven i sneen
Fra bogens side 40

 

Billedet til højre: En deling Marines på vej i højderne med ski og snesko.

 

Billedet til venstre: Læderhalse under fremrykning på frostsne. Sneen er allerede pakket af de forankørende bæltekøretøjer, hvilket gør det noget nemmere.

Den brede type snesko, “Bear Paw”,  bjørnepoter, er især velegnet til kortere afstande, eller når soldaterne bærer på meget tungt udstyr. Det er anstrengende, men ikke særlig svært at gå med snesko på.

 

Billedet til højre: Marines under faldskærmsdrop i Alaska. Faldskærmsdugen bliver mindre porøs i kolde temperaturer, så faldhastigheden er mærkbart lavere. Det gør oplevelsen større. I forvejen er det pragtfuldt at dale ned mod et snedækket frostlandskab i faldskærm, og tanken om, at det hule drøn, man normalt rammer jorden med i de runde skærme, ikke er så hård i frostvejr, gør det endnu bedre.

 

 

 

Det er ikke det, at det er koldt. Det er turen til fods op ad bjerget i den tynde luft, og derefter på ski mange kilometer gennem landskabet, stadig opad, med ekstra tung udrustning på ryggen. Og når skiene ikke slår til længere: På snesko. Selv garvede specialstyrkesoldater indrømmer det: Arktisk krigsførelse kan gøre en mand træt. Rigtig træt.

 

Her er intet af skiferiens slalom ned ad bakke. Det hele foregår op ad bakke - sådan føles det i hvert fald. Og når man endelig kommer frem til et egnet bivuakerings- område, begynder det store arbejde med at lægge falske spor ud. Skispor. Hvis man da ikke bliver udpeget til at bygge snehule. Inde i hulen er det nemt at få det lunt, men det må man ikke. Så smelter den! I stedet skal man ligge og halvfryse i de få timer, man får lov at hvile, til man igen skal op og på ski. Eller snesko.

En kolonne mænd på snesko minder mest af alt om en flok ænder, der kommer vraltende. Og er turen lang, vralter de også i de følgende dage - uden snesko. Så øm bliver man af den uvante gang med let spredte ben, rokkende fra side til side, med alt polarudstyret på ryggen.
Når søerne er frosset til is, udgør de en perfekt dropzone for massedrop med faldskærm, og selv om isen er hård, falder man langsommere i skærmen i hård frost, så landingen behøver ikke at blive så slem endda. Og man kan godt slå telt op på isen - der hvor pløkkene skal være, hugger man bare et lille hul, stikker en pind i og venter på, at den fryser fast. Det varer sjældent ret længe. Kan man oven i købet finde nogle grangrene, sover man både varmt og komfortabelt på isen.